Victor Montell
Информация
Биография
Место рождения:
Дата рождения:
(лет 138) 1886-09-25Пол:
Мужской
Victor Montell, der var søn af skræddermester Carl Oluf Montell og hustru Pouline Petrine Andersen, kom først i lære og blev uddannet som typograf i 1905. Han debuterede ved fru Carit Etlars teaterselskab i i Esbjerg 12. januar 1907 som Junker Kørbitz i "Gøngehøvdingen". Derefter var Victor Montell gennem 7 år skuespiller ved forskellige teaterselskaber i provinsen, bl.a. ved Odense Teater, hvor han i 1913 turnerede med Eyvind Kornbecks selskab og var med i Emma Gads "Ægtestand". Han gav endvidere gæstespil i Göteborg og Stockholm. Han virkede ved Odense Teater indtil 1914 og blev så engageret til Scala, som han i udpræget grad var knyttet til frem til 1923. I Scale-revyen "Hallo Amerika" i 1920 sang han i duet med Liva Weel "Jeg har en sang, mit hjerte nynner på". Siden var han i sæsonerne 1923/24 - 1927/28 engageret ved Casino. Den 11. maj 1928 spillede han på Folketeatret rollen som direktør A. Holm i Soyas sketch "Navnet, der blev borte" (kun opført denne ene gang) og virkede derefter ved Det Ny Teater i sæsonerne 1928/29 - 1930/31 og spillede der en række hovedroller, bl.a. som konsul C.G. v. Alm i "Borgerkrig". Efterfølgende blev han engageret til Dagmarteatret, hvor han i sæsonerne 1930/31 - 1932/33 udførte større roller bl.a. som Grev Lacy Nagy i "Min søster og jeg". I 1934 fik han engagement på Apolloteatret og blev samme år direktør for Fønix Teatret sammen med Osvald Helmuth. Det gik imidlertid ikke så godt og han forsøgte sig aldrig siden i den branche. Den 9. december 1939 deltog han sammen med Liva Weel i Statsradiofoniens biografiske "Liva Weel-Spil". Under krigen forfattede Victor Montell monologer, bl.a. "Hvis De forstår hvad jeg mener". Efter krigen trak han sig tilbage fra scenen og havde ikke længere teaterengagementer. Til gengæld hentede han stor popularitet i mange radio- og tv-udsendelser, hvor han medvirkede med oplæsninger og roller i Radio- og TV-Teatret. Han medvirkede i en række stumfilm bl.a. "Det store mørke" i 1917, "Brændt a" i 1918, "Daarskab, Dyd og Driverter" i 1923, "Peter Ligeglad på Eventyr" i 1923 og "Stamherren" i 1925. I tonefilmen havde Montell en række roller i forskellige filmgenrer. Han medvirkede tillige i flere jubilæums- og kulturfilm såsom "Berlingske Tidende" i 1949. Han var blandt de indtalte stemmer til "Fyrtøjet" i 1946 og havde fortællerens rolle i folkekomedien "Krudt og klunker". Han rejste gennem Europa om sommeren og interesserede sig om vinteren for verdenslitteraturen. Han forfattede mange lejlighedssange og skrev i starten af 1940erne teksterne til en Lulu Ziegler-revy. Victor Montell blev den 4. juni 1926 gift på Københavns Rådhus med Ellen Diedrichsen, født Iversen (f. 18-04-1885), der var indehaver af et maskinsskrivningsbureau. Ægteskabet blev opløst i 1935, hvorefter han blev gift den 20. november 1945 på Frederiksberg Rådhus med skuespillerinden Else Hansen (27-02-1897 - 16-12-1985), men dette ægteskab blev ligeledes opløst i 1958.
Films with the participation of the actor
Фото
Victor Montell
vote average: 0.0
vote average: 0.0