Karen Lykkehus
Информация
Биография
Место рождения:
København, DanmarkДата рождения:
(лет 120) 1904-10-22Пол:
Женский
Karen Emilie Lykkehus blev født i København som datter af skomagermester Frits Hansen Lykkehus (1873 - 13-04-1964) og hustru rengøringskone Anna Cæcilie Charlotte Petersen (1881 - 19-12-1960), der var rengøringskone. Hun var elev på Dagmarteatret og debuterede her den 17. januar 1923 som den blinde pige i "Faarekyllingen ved arnen" og i 1925 spillede hun i Strindbergs "Svanhvide" på Dagmarteatret. Derefter fik hun en lang række af de klassiske pigeroller, bl.a. ved Det Ny Teater inden hun i årene 1926-28 gennemgik Det Kongelige Teaters elevskole. I 1930 fulgte hun Bodil Ipsen og Poul Reumert til Dagmarteatret, hvor hun spillede sammen med den svenske skuespiller Gösta Ekman i farcen "Den grønne elevator". Et af hendes højdepunkter i 1930erne var rollen som den første fru Larsen i Kjeld Abell's "Melodien, der blev væk" på Riddersalen i 1935, - og heltinden i folkekomedien "Alle mand på dæk" på Casino. Besættelsesårene var travle år for Karen Lykkehus, hvor hun var stjerne på teatrene, i revyer og på film. Hun medvirkede i operetten "Den lille Napoleon" på Det Ny Teater i 1941, som Svanhvide i Riddersalen i 1942, i "Stjernevognen" på Frederiksberg Teater og i "Gaslys" i 1945 på Alle Scenen. I 1942 sang hun "Kammerat med solen", som hun overtog fra Sigrid Horne-Rasmussen, da Stig Lommer flyttede sin Hornbæk-revy til Dagmarteatret. Karen Lykkehus blev gift den 24. maj 1928 i Frederiksberg Kirke med den stenrige grosserer Carl Christian Henningsen (11-03-1897), der var en håbløs hassardspiller og som kunne være borte i dagevis. Hun blev skilt i 1944 efter 15 års ægteskab og hun fandt ikke senere i livet en rigtig livsledsager. Efter skilsmissen gennemlevede hun en længere krise og sort periode i livet. Hun fik i primadonna-årene et alvorligt narkotikamisbrug og i små 15 år forsvandt Karen Lykkehus helt fra dansk teater. Lægerne var mere end villige til at forsyne hende med morfin, amfetamin og mange andre stoffer. Efter fire år var hun så langt ude, at hun var tæt på at dø. En skolekammerat greb ind i sidste øjeblik. Efter afvænning fik hun comeback i 1958 på Riddersalen, hvor hun spillede Mrs Savage i "De kloge og vi gale". Hun var friskere end nogensinde og stoffri for evigt. Hun fik engagementer på Fiolteatret, Comediehuset, Aalborg Teater og på Harald Jørgensens turné. . Karen Lykkehus blev fejret med maner på Amager Scenen, da hun havde 60-års jubilæum og hun var stadig i fuldt vigør, da hun i 1987 præsenterede sit Onw Woman Show. På Boldhusteatret fortalte hun i 1987 om sig selv under titlen "Mit forunderlige liv". Hun blev elsket af børnene, da hun spillede Nissemor i en af TVs julekalendere. På film medvirkede hun bl.a. i "Ditte Menneskebarn", "De blå drenge" og "Blændværk". I 1981 fik hun en Bodil for sin filmrolle i "Næste stop Paradis". Gennem årene elskede Karen Lykkehus sine mange hunde.
Фото
Karen Lykkehus
vote average: 5.4
vote average: 5.3
vote average: 0.0
vote average: 0.0