Bendt Rothe
Информация
Биография
Место рождения:
København, DanmarkДата рождения:
(лет 103) 1921-05-09Пол:
Мужской
Bendt Vincentz Christian Rothe var søn af pastor Oluf Skram Rothe (26-10-1880 - 1966) og hustru Lilli Nikoline Marie Lindhardt (18-05-1887 - 1965). Han blev student i 1939 og blev 1940 optaget på Det kgl. Teaters elevskole, som han forlod i 1941 efter kun et års skolegang. Han var ikke sikker på, at han havde talent nok og var 1941-1942 ved Københavns kommunes psykotekniske institut og studerede i en periode psykologi og litteratur ved Københavns Universitet. Han fik dog tilbudt en rolle og debuterede på Folketeatret i 1944 som John i "30 års henstand". Derefter var han ved forskellige privatteatre som skuespiller og iscenesætter. I 1947 fik han sit gennembrud i titelrollen i "Caligula" og begyndte samme år et jurastudie som han afsluttede med embedseksamen i 1955. I sæsonen 1948-49 var han på Århus Teater. Bendt Rothe var formand for Dansk Skuespillerforbund 1955-1957 og turnéchef ved Det kgl. Teater 1957-1959. I årene 1962-63 arbejdede han som sagfører i Næstved samtidig med at han medvirkede i film og arbejdede på teatret. Derefter var han skuespiller ved Det Ny Teater 1964-1965 og Det kgl. Teater 1966-1973 og derefter free lance. Han havde bl.a. teaterroller i "Lang dags rejse mod nat", "Heksejagt" og i "Tartuffe". Han arbejdede som sagfører helt frem til 1978, fik i 1967 møderet for Højesteret og spillede på teatret ofte roller som advokat, fx. i "Et drømmespil", "Dødsfælden", "Uanstændigt vidne" og "Lille Alice". Han debuterede på film i 1944 i "De tre skolekammerater" - i rollen som forsvarsadvokat. I øvrigt spillede han ofte forsvarer eller dommer. F.eks. i "Adam og Eva" fra 1953, "Komtessen" fra 1961 og "Jeg er sgu min egen" fra 1967. Han huskes af de fleste for rollen som baron von Rytger i TV-serien "Matador". Bendt Rothe blev i 1980 lic.jur. på en omfattende afhandling "Skuespillerkunst og skuespillerret" - om skuespilleres retsbeskyttelse. I en periode var han medlem af bestyrelsen for Arte og medarbejder ved "Verdens gang". Bendt Rothe var ialt gift fire gange. Han blev første gang gift den 6. august 1947 i Aarhus Domkirke med skuespillerinden og danseinstruktøren Asta Riis Poulsen (17-09-1923 - 29-06-1975). Ægteskabet blev opløst i 1958. Den 25. september 1958 giftede han sig i Tårbæk med sekretær Helle Høeg Houmøller (26-10-1935) og i sit 3. ægteskab giftede han sig 20. juli 1969 med skuespillerinden Vigga Bro. Ægteskabet blev opløst i 1972. Endelig blev han 28. april 1973 viet til fysioterapeut Birte Merete Gad (29-10-1921 - 15-12-1985). Derudover levede han i perioder papirløst sammen med Bente Birgit Helweg (1925-1982) og med Tove Gamst (født Bang) (24-03-1919).
Films with the participation of the actor
Фото
Bendt Rothe
vote average: 5.4
vote average: 5.3
vote average: 0.0
vote average: 0.0
vote average: 0.0