Agnes Rehni

Agnes Mary Rehni var datter af købmand Carl Andersen. Hun tog timer i recitation hos Vilhelm Rosenberg og læste hos Soffy Walleen. Hun gennemgik Det Kongelige Teaters elevskole 1911-1914 og debuterede i 1915 som Vivie i "Fru Warrens Forretning" på Dagmarteatret. I sin ungdom tog hun til Paris og fik indtryk af fransk scenekunst. Hun ændrede også sit fødenavn Andersen til Rehni. Hun var tilknyttet Dagmarteatret indtil 1924, hvor hun især udviklede sig i Bernhard Shaw-repertoiret. I årene 1924-26 var hun ved Alle Teatret. Derefter virkede hun på Betty Nansen Teatret indtil 1930, i hvilke år hun fik et broget repertoire. Hun spillede også revy hos Co-Optimisterne. Efter nogle få års engagement på Det kgl. Teater i Adam Poulsens direktørtid 1930-1932 vendte hun tilbage til Frederiksberg-scenerne. Hun skabte i 1930erne, 1940erne og helt op i 50erne en række interessante skikkelser på Det Ny Teater, Riddersalen og hos Svend Melsing på Alle Scenen og Frederiksberg Teater. Blandt hendes bedste teaterpræstationer er fru Clivebanks i "Den sidste rejse", malerkonen i "Kammerater", den pukkelryggede i "Landsbyens Magdalene", Nelly i "Vi der lyver", den gale præstefrue i "Flyvende Sommer", Nerissa i "Købmanden", Judith Bliss i "Høfeber" og Farmor i "Kat på et varmt bliktag". Hun debuterede i stumfilmen "Telegramtyvene" i 1915. I 30erne spillede hun i danske lystfilmproduktioner. Hun blev i halvtredserne især kendt som den irriterende og forfjamskede Fru Sejersen i "Far til fire"-filmene, men huskes også for roller i "Københavnere", "Sørensen og Rasmussen" og som et morsomt medlem af "Støvsugerbanden" i 1963. Hendes sidste rolle var som tante Thyra i "Næsbygårds arving fra 1965.