Carl Fischer

Heinrich Carl Fischer (døbt Fescher) - søn af pottemagersvend Wilh. Fischer - var oprindeligt uddannet som sten- og billedhugger, mens hans interesse for visesang gav ham mindre solistengagementer. Han debuterede i 1902 på det daværende Apollo Teater og optrådte i 1904 i Mauriske Hal på Frederiksberg og var derefter ved forskellige varietéer i København og provinsen. Han rejste i nogle år i provinsen som skuespiller og var en kort tid i Cirkus Variete. Han startede sin karriere i 1906 som visesanger i Concert du Boulevard, der dengang lå på Vesterbrogade i København. Han havde engagementer i det københavnske forlystelsesliv på "Parisienne", "Maurisk Hal" og andre varieteer. I 1909 startede han i Tivoli Varieteen og slog den følgende halve snes år sit navn fast som en af landets førende visekunstnere. Her sang han bl.a. "Dyrtidsvisen", hvor der er lagt både på det ene og det andet. Han indledte sit samarbejde med skuespilleren Schiøler Linck i 1915 i Tivoli Varieteen. I begyndelsen af 1920erne kom de til Bonbonnieren, hvor de første gang optrådte med den morsomme sketch "Begravelsesherrerne" med dialog mellem den tunghøre Schiøler Linck og den stammende Fischer. Det var et nummer som de i forskellige variationer optrådte med helt frem til samarbejdets ophør i slutningen af 1930erne. Han gav også sine ustyrligt morsomme parodier på afholdsprædikanten "Pudsig-fod" og på undervisningsminister Nina Bang. Carl Fischer var revyskuespiller ved talrige sommerteatre, bl.a. på Vennelyst i Aarhus 1913 og 1915 og hos Hilmar Clausen i Tivolis Arenateater 1919. Han optrådte på Tivoli Sommerteater, Casino, Fønix, Bonbonnieren, Over Stalden og på Nørrebros Teater. I slutningen af 1920erne indsang han sømandsvalsen "Den sorte sejler". Han var folkeeje i over 50 år både som skuespiller og revykunstner og huskes som den gavtyveagtige kunstner, der med et frækt glimt i øjet slap afsted med at synge de skrappeste ting og i revyerne ofte parodierede betydningsfulde kvinder. I 1939 hentede han en solid succes i Cirkusrevyen med visen "Jeg er en Mexikokakicacucocaner" og to år efter optrådte han i samme revy som eskimo Hutliput med "Naggesagge". Blandt hans revyviser huskes bl.a. "Brændt af", hvor versene sluttede med "så var det hele ødelagt", "Munkevisen", "Undskyld, mit navn det er Nielsen", "Dejlige Øresunds natdunkle blå", "Ind og ud af dørene og op og ned ad trapperne", "Lattervisen" og "Nikkelaj" fra Helsingør-Revyen 1947. Han medvirkede i 11 stumfilm i perioden 1911-1928. Han første tonefilm (som var en kortfilm) var "Begravelsesherrerne", som han indspillede sammen med Valdemar Schiøler Linck. Senere medvirkede han bl.a. i "Tag det som en mand" og "Ballade i Nyhavn". I sine sidste leveår var han i mere end 10 år den faste mandlige hovedkraft i Helsingør-revyerne på Helsingør sommerteater, under hvilken han blev syg og døde 76 år gammel. Mange af hans viser findes på grammofonplader. Carl Fischer blev den 17. juni 1904 gift med Karen Kirstine Amalie Hansen (15-07-1882 - 03-02-1953)